Mindfulness Meditation

Træning i at være i nuet.

Jeg er uddannet instruktør i Mindfulness Meditation efter 8-ugers modellen.

Image

Hvad er Mindfulness meditation?

Mindfulness meditation har vundet indpas i den vestlige verden siden Jon Kabat-Zinn i midten af 1970’erne bragte den østlige buddhistiske meditation til USA og tilpassede den, så han kunne bruge den til at hjælpe stressramte amerikanere af med denne vestlige sygdom. Siden har denne meditationsteknik vist sig effektiv for smerter, angst, misbrug og meget andet og spredt sig ud over den vestlige verden.

Træning i at være i nuet

Fundamentet i meditationsformen er at træne os i at være i nuet med vores fulde opmærksomhed og samtidig acceptere de tanker, som uundgåeligt kommer til os under meditationen og bestemt henvise disse til senere. I den vestlige kultur er vi så vant til i hverdagen, at vore tanker er “ligesom 10 vilde aber, der farer rundt i trætoppene”, og har derfor svært ved at være fuldt tilstede i nuet. At være tilstede i nuet giver os ro og overblik og dermed også balance i vor hverdag.

Kurser i mindfulness

Kurser vil blive udbudt løbende. Kurser udbydes som 8-ugers kursus med en fast ugedag på klinikken. Kurser kan også arrangeres andre steder, hvis der er grundlag herfor. Hvornår kurserne afholdes kan ses under kurser og foredrag, hvor man også kan læse øvrige praktiske oplysninger.

Er du interesseret i et mindfulness kursus?

Kontakt mig her

top